Virket
Virket er en landsby på Falster beliggende i i Falkerslev Sogn ca. 2 kilometer vest for for Falkerslev.

Hos Saxo Grammaticus står der, at falstringerne i midten af det 12. århundrede ofte flygtede til et stort befæstningsanlæg for at undslippe de vendiske flåders hærgen. Her mentes sandsynligvis det enorme voldanlæg Falsters Virke som ligger lige omkring Virket.
Et mindesmærke i form af et bystævne med en stor sten med 16 mindre sten i en halvkreds herom er rejst i 1947 til minde om, at bønderne i 1766 blev selvejende.

Navneoprindelse:  Virky....    kilde: Saxo Gramiticus  omkring 1250
         Navnet er udledt af oldnordisk virki -- virke= befæstning
Falsters Virke er en af 3 tilflugtsborge fra jernalderen på Lolland og Falster. Det antages at borgene skulle beskytte befolkningen i tilfælde af angreb fra syd og øst over Østersøen.
Borgen på Falster har været kendt i mange år. Den er omtalt i Saxos Danmarkshistorie i forbindelse med krigene mod venderne i 1158. Den ligger mellem landsbyerne Tingsted og Virket nordøst for Nykøbing Falster på grænsen mellem Falsters Nørre Herred og Falsters Sønder Herred. Mod nord er den beskyttet af Tingsted Å og Virket Lyng, som er et større moseområde samt af Virket Sø, områder, der tidligere var næsten uigennemtrængelige. Mod syd findes så volden, hvoraf ca. halvdelen endnu er meget synlig. Hvor volden krydser Virketvej, står en mindesten.


Tilbage til bysiden

Tilbage til forsiden
Hvem var Venderne
            ????
Når fjenden kommer, bliver der tændt bål på højene. Fra højene går der hastebud til landsbyerne. Bønderne og dyrene bliver samlet. I samlet flok begiver de sig mod tilflugtsborgen. Der er plads til alle fra hele Falster. Mod nord og vest er der sø og mose, og det er kun stedkendte, som kan slippe igennem. Porten vender ud mod vejen fra syd. Her er der tre volde med palisader og grave imellem. Mod vest er der to volde og længst ude mod vest, hvor faren for angreb ikke er så stor, er der kun en. Når hele øen er samlet, kan de modstå selv en mægtig fjende.
Jordvolden synes ikke af meget i dag men man skal forestille sig at den har været meget højere og befæstet på toppen med palisader og at terrænet har været åbent så man har kunnet se at fjenden nærmede sig og at de har måttet kæmpe op af jordvolden mod palisader og indbyggere der forskansede sig.


TV2 øst: En go´historie med Sille Roulund og museum inspektør Kaare Johannesen fra middelalder centret Nykøbing F.
Klik her for full screen og tilbage igen...
I betragtning af borgenes datering ca. 550 e.Kr. i den periode af Europas historie, der er blevet kaldt Folkevandringstiden eller Germansk jernalder, er det rimeligt at se dem som foranstaltninger mod angreb over Østersøen fra syd og øst. Det har været i længe været antaget, at mange konflikter i hele Europa i perioden fra ca. 300 - ca. 800 skyldtes et pres af vandrende folkeslag fra øst mod vest.
Senere omkring 1000 etablerede venderne sig i statsdannelser i Mecklenburg og det østlige Holsten og Danmarks historie i 1100-tallet er fuld af beretninger om kampene mellem vendere, sachsere og daner i forskellige kombinationer. Der har helt sikkert været vendiske bosættelser på Lolland og Falster, det vidner stednavne som Kramnitse, Tillitse, Binitse og Kuditse samt Vindeby og Vindemark om. De første har den slaviske endelse -itse, og de andre har forstavelsen Vinde-, der var de dansktalende naboers navngivning af de vendiskbeboede byer. Kampen mod venderne om herredømmet over Østersøen kulminerede hen mod år 1200, men også 700 år tidligere har der været angreb og koloniseringsforsøg af andre folkeslag fra syd og øst rettet mod Falster og Lolland, og det er teorien at borgene er et forsvar mod disse angreb.
Der er dog også tegn på, at en ændring i samfundsstrukturen har betydet, at der er opstået lokale magtcentre, der har domineret større områder som Østfyn, Østsjælland og måske også Lolland-Falster og har formået at samle store rigdomme og måske iværksætte større fællesprojekter. Så måske er borgene lige så meget et udtryk for en begyndende centralisering i det danske område.

Ved at betragte et kort over Lolland og Falster ser man, at de 3 borge ligger placeret, så man fra næsten alle egne af øerne kan nå frem til en af dem til fods på ca. 3 timer. Cirkler med centrum i borgene og en radius på 15 km dækker så godt som begge øer. Fra i hvert fald omkring år 1100 og frem til 1919 var Danmark inddelt i et antal herreder med vekslende betydning og opgaver. Herrederne er sandsynligvis dannet på grundlag af eksisterende landskabelige inddelinger. På Lolland fandtes 4 herreder og på Falster 2. Folkeborgene ligger alle på en grænse mellem 2 herreder, og det er derfor en nærliggende antagelse, at 2 herreder har arbejdet sammen om én borg, og samtidig er det sandsynligt, at de 2 øer tilbage i 500-tallet har haft en overordnet ledelse, der har styret bygningen, brugen og vedligeholdelsen af disse borge.
Der er dog delte meninger om disse endelser på bynavne og lokaliteter som lokal historikeren Marius Hansen skriver i sit værk: Rødby, - Kongernes færgeby gennem 750 år, - hvor der på side 180 står at Kramnitze betyder: Kræmmernes næs...

Endvidere undlader Anne Elisabeth Jensen fra Museum Falster Lolland i sin bog: "Venderne var her" at nævne Kramnitze blandt de vendiske bosættelser.

Teddy Tørnby skriver til mig:
Jeg har talt med hende om dette tema, og hun har sagt til mig, at hun endda har drøftet sagen med en sprogforsker.

Yderligere har jeg lagt mærke til, at alle bosættelser med endelsen, -itse, plus Vindeby ligger et godt stykke inde i landet. Det samme gælder bosættelser med endelsen, -itz, i Wagrien og i det øvrige Holsten; de ligger også et godt  stykke inde i landet. Een km cirka.

Men bosættelser med endelsen, -in, f.eks. Eutin, Schwerin og Berlin ligger i strandkanten - enten ved en flod eller en sø.

Tak til Teddy Tørnby for rettelserne.