Middelalderen.
Landbirkerne kunne i middelalderen henføres til tre klasser:
1. De kongelige birker.
2. De gejstlige birker.
3. De adelige birker.

Kongelige birker:
Kaldtes de birker der blev oprettede på krongodset enten i Kronens egen interesse for at have et bekvemt liggende ting hvor Kronens fæstere kunde sagsøges eller på grund af det pågældende områdes afsides beliggenhed og den deraf flydende retsløshed. I slutningen af middelalderen var antallet af kongelige birker vist nok ret stort.

Gejstlige birker:
Der oprettedes på biskoppernes, kapitlernes og klostrenes godser kendes i hvert fald siden 13. århundrede og blev også med tiden ret talrige. Derimod fandtes der før reformationen kun få adelige birker af hvilke de ældste måske først stammer fra Christian 1.s tid. De adelige godser bestod endnu som regel af strøgods og kunne derfor ikke oprettes til birk. Både de gejstlige og de adelige birker hvilede i almindelighed på kongelige privilegier,-- for de gejstliges vedkommende er hjemlen dog ingenlunde altid klar, undertiden har man vist nok på egen hånd udvidet den retsudøvelse som kirken udøvede over gejstligheden til også at omfatte fæstere på kirkegodset. Privilegierne gik i øvrigt ud på, at vedkommende godsejer måtte have et birk på sit gods (hvad der skulle henhøre under birket angaves altid nærmere) og at der inden for dette birk måtte holdes et særligt birketing for hvilket birkets beboere skulle svare. Den birkeberettigede kunne ikke selv dømme på birketinget, men havde ret til at beskikke dommeren (birkefogeden).

Adelige birker:
De fra ældre tid stammende adelige birker opretholdtes ved adelens privilegier af 24. juni 1661 § 22, og få år efter blev der ved privilegier for greverne og friherrerne af 25. maj 1671 tillagt alle lensbesiddere birkeret. Da retten til at eje jordegods imidlertid ikke længere var forbeholdt adelen og der således var mulighed for at birkeret ved overdragelse kunne komme i hænderne på borgerlige, blev det ved Danske Lov 5-3-20 og 21 udtrykkelig bestemt at sådan ret, bortset fra særligt privilegium, kun kunne udøves af adelige eller med adelen lige privilegerede idet vedkommende skulle være i besiddelse af en komplet sædegaard. Disse bestemmelser medførte vist nok at enkelte af de ældre birker forsvandt men på den anden side gav ikke blot oprettelsen af len men også det store krongodssalg anledning til fremkomsten af ny adelige birker. Disses antal må således antages at være blevet stærkt forøget i slutningen af det 17. århundrede og også i det 18. århundrede var det længe jævnt stigende så at det til tider nåede op omkring 120. Sidst i århundredet indtrådte der imidlertid et omslag. Både på grund af de forpligtelser som birkeretten medførte for birkeretsindehaveren og som med tiden blev byrdefuldere og fordi det begyndende bortsalg af fæstegodset formindskede interessen i birkernes opretholdelse, foretrak nu mange godsejere frivilligt at opgive deres ret og samtidig begyndte de uheldige sider ved birkeretten stærkere at tildrage sig lovgivningens opmærksomhed og førte efterhånden indskrænkninger i den.


Renæssancen:
Efter reformationen gik de gejstlige birker over til Kronen (sammen med godset) og blev, for så vidt de ikke nedlagdes, omdannede til kongelige birker. Der oprettedes desuden adskillige nye adelige birker, undertiden i forbindelse med at krongods, der havde dannet birker, ved mageskifte eller på anden måde overdroges til adelige. Dog var det stadig meget langt fra at alle adelige godsejere havde birkeret. I tiden nærmest før 1660 var dette måske kun tilfældet med noget over 50. Det samtidige antal af kongelige birker kendes ikke sikkert men det var formentligt ret stort.

Under enevælden:
For at forbedre embedsmændenes lønningsforhold begyndte man imidlertid kort efter 1660 at sammenlægge herrederne til større retsenheder og samtidig nedlagdes de fleste af de kongelige birker idet disse forenedes med de herreder inden for hvis område de lå. Nogle vedblev dog at bestå således Amager, Sorø, Hammershus, Fejø, Fanø, Læsø og andre eller forvandledes ved krongodssalg til private birker hvorved enkelte af de ved sammenlægning af herreder og birker fremkomne nye retsområder selv fik navn af birk. Under Frederik 4. oprettedes der dernæst kongelige birker på samtlige rytterregimentsdistrikter hvorved flere herreder helt opslugtes men af disse forsvandt en del atter ved ryttergodsets senere salg.
Enkelte blev dog bestående og har eksisteret op i det 20. århundrede,- således København's birk (senere delt i Nordre, Søndre og Frederiksberg birk), Frederiksborg birk, Kronborg birk (senere delt i Østre og Vestre Kronborg birk), Antvorskov birk, Vordingborg birk (senere delt i Nordre og Søndre birk) og andre.


Afviklingen:
Efter at der allerede tidligere var gjort tilløb i denne retning blev det således ved Forordningen af 3. Juni 1809 bestemt at birkeret ikke blot ikke for fremtiden kunne ventes tilstået ved noget nyt benådningsbrev.
Den skulle selv hvor den bestod,- kun bevares for den daværende indehaver og hvis han var adelig, for hans ægte (agnatiske) arvinger, hvorimod den aldrig skulle nedarves på arvinger i sidelinien og aldrig medfølge ved overdragelsen af et gods. Trods disse bestemmelser og de ikke få frivillige opgivelser fandtes der endnu 1848 40 adelige birker og først Grundloven af 1849 § 97 bragte helt den private birkeret til ophør idet den delte skæbne med andre adelige forrettigheder. At birkeretten gik tabt betød nu vel i og for sig ikke andet end at birket fra et adeligt omdannedes til et kongeligt birk men som oftest blev følgen dog selve birkets nedlæggelse, om ikke straks, så ved de daværende embedsmænds afgang. Enkelte af de tidligere adelige birker blev dog opretholdte men de indtog nu lige så lidt som andre kongelige birker nogen særstilling men kunne i alle henseender jævnstilles med herrederne. I løbet af det 20. århundrede forsvandt birk som retsbegreb og erstattede af retskredse.

Reformation og retsvæsen
Tilbage til forsiden
Der har altid været nogen form for lov og rets system... I starten har det været den stærkestes ret til at bestemme i kraft af sin styrke og hans ord var lov og ret. Dette system var grundlæggende og fungerer godt nok i stamme samfund og mindre landsbyer men efterhånden som  befolknings tilvæksten øgedes var det svært at opretholde den stærkestes lov, - simpelt hen fordi folk gjorde oprør mod den udøvende magt hvis de var utilfredse med dennes magtudøvelse.
Efterhånden som Danmark kom under een Konge og adelen var afhængig af dennes magtudøvelse var det kongen der havde magten og indtil Danerne blev kristne, kirkerne og religionen opstod var der reelt ingen til at true hans position men i mange århundreder havde kirken og dens formue også en betydelig magt.



Reformationen angiver overgangen fra katolicisme til protestantisme i Danmark.

I tiden op til Reformationen stod Paven og den katolske kirke med enorm magt og rigdom. Den katolske kirke havde forskellige dogmer om at et menneske selv kunne bidrage til sin frelse gennem fromhed gode gerninger, køb af afladsbreve og gaver til kirken.
Den katolske kirke mente at hvis man viste sin godhed til kirken ved gaver eller køb af afladsbreve så kunne man igennem den katolske kirke købe sig til kortere tid i skærsilden. (Johann Tetzel er berømt eller berygtet for at have solgt afladsbreve under mottoet: "Når mønten i kisten klinge, din sjæl ud af skærsilden springe.")
Den 31. oktober 1517 startede reformationen for alvor. Martin Luther havde sat 95 teser op på slotskirkens dør i Wittenberg for at indbyde de lærde til en drøftelse om den katolske kirkes afladspraksis. Martin Luther mente ikke at man igennem kirken kunne blive frelst ved at købe et afladsbrev. Han afviste hele systemet med frelse af gode gerninger. Martin Luther mente ikke at man kunne blive frelst ved at betale den katolske kirke for at gå i forbindelse med Gud og dermed frelse den betalende. Den eneste måde man kunne blive frelst på var ved Guds nåde. Arbejdede man hårdt og gav arbejdet gode resultater så var det et tegn på Guds nåde.
Teserne spredtes med stor hast over hele Tyskland og vakte stor opsigt. Dette var et stort slag for den katolske kirke der havde fået store indtægter på afladshandlen.
Reformationen betød et brud i den vesterlandske kirke, da Martin Luther og hans efterfølgere blev ekskommunikeret fra den romersk-katolske kirke; dette brud er ikke helet siden. Reformationen var startskud til etableringen af både den lutherske og reformerte kirke samt døberbevægelsen. Luther selv havde frabedt sig at hans efterfølgelige skulle kalde sig "lutherske".

Reformationen i Danmark

I 1520 bekostede en velhavende Bennik fra gården "Benniksgård" i Rinkenæs rejsen for to munke fra Flensborg Kloster til Wittenberg, hvor de skulle lære Martin Luther og hans tanker at kende. Året efter begyndte den munk at prædike Luthers reformation i sin gamle kirke. Den anden startede 1525 en præsteskole i Haderslev. - Det vil sige at reformationen startede i Rinkenæs gamle Kirke otte år før det øvrige land.
Blandt tilhørerne på Københavns Universitet var Hans Tausen (johannitermunk, 1494 - 1561) , der i Viborg blev hovedkraften i reformationen i Danmark:
I 1525 satte han sig i besiddelse af Viborgs to klosterkirker og Domkirken mens 12 "overflødige" kirker blev revet ned.
Malmø spillede også en vigtig rolle i den danske reformation. I 1524 oversatte borgmester Hans Mikkelsen og lunde-kannik Christiern Pedersen Det nye testamente til dansk, og præsten Claus Mortensen Tøndebinder udgav i 1528 den første danske salmebog,- "Malmø-salmebogen".
I 1530 havde reformationen sejret i alle vigtige købstæder, dels fordi Frederik 1. (1523-1533) beskyttede den folkelige bevægelse, dels på grund af et opsparet had i befolkningen mod kirkens privilegier. Kirken havde dels skattefrihed, dels ret til selv at opkræve tiende dels en omfattende afladshandel m.m.
Christian 2. forbød den danske kirke at have kontakt med Rom. Dette forbud blev overholdt som det ses i Vatikanets arkiver--- brevstrømmen fra Danmark stopper.
Ved kongevalget af Christian 3. i 1534 gik statsmagten ind og i 1536 blev det katolske bispegods overtaget af staten og kongen overtog ansvaret for biskoppernes aflønning. Biskopperne blev nu udnævnt af kongen og udgjorde den øverste myndighed i gejstlige anliggender i de syv stifter. Da kirken blev en statskirke fik stiftslensmændene (amtmændenes forgængere) det følgende år indflydelse på stifternes økonomi.
Langt de fleste munke og nonner fik lov at blive i deres klostre; gråbrødreklostrene var dog en undtagelse  og præsterne fik lov at beholde deres kirker til de døde. Først da den sidste munk eller nonne var død blev klosteret lagt sammen med krongodset og kirkesognene sammenlagt. Så til trods for den hårde linje som Peder Palladius fulgte på Sjælland blev reformationen en ublodig affære i Danmark.

Den første skrevne lov i Danmark var Valdemar Sejr´s Jyske lov fra 1241.




Dom og straf: læs side 2
Tysk guldsmed og siden bogtrykker almindeligvis anset for opfinder af bogtrykkerkunsten i betydningen massefremstilling af bøger trykt med løse typer.
Det er kun lidt man ved om Gutenbergs liv. Han blev født under faderens navn Gensfleisch i Mainz, hvor han virkede det meste af sit liv og siden døde. Senest fra 1438 opholdt han sig i Strasbourg, hvor han formentlig eksperimenterede med skriftstøbning og satsfremstilling.
I 1444 vendte han tilbage til Mainz og et kompagniskab med den velhavende Johann Fust ca. 1450 satte ham i stand til at udføre sine første trykarbejder som menes at have været kirkelige afladsbreve og andre småtryk, hvoraf få eksemplarer er bevaret i Gutenbergmuseet i Mainz (oprettet 1901).
I 1455 gik Gutenberg konkurs og blev dømt til at afstå trykkeriet til sin kreditor, Fust, som videreførte det sammen med Peter Schöffer, tidligere mestersvend hos Gutenberg og snart Fusts svigersøn.
Sine sidste år levede Gutenberg af en lille pension fra ærkebispen i Mainz og antages ikke at have genoptaget sit arbejde.



Indtil 1400-tallet havde kirken haft monopol på næsten alt skriftsprog og litteratur i Vesteuropa. Dermed var kirken – og universiteterne – også de eneste med kendskab til og udlægning af Bibelen.
I 1442 kom Johann Gutenberg med sin revolutionerende måde at trykke bøger på og i 1455 begyndte han at trykke Bibelen. Indførelsen af bogtrykkerkunsten betød at kirken og de lærde og rige ikke længere sad med monopol på at eje bøger der indtil da havde været særdeles bekostelige. Bibelen blev oversat fra latin eller direkte fra grundsprogene hebraisk og græsk og det var nu muligt for almindelige mennesker selv at studere Bibelen direkte, i stedet for gennem kirken.

Opfindelsen betød  2 store udviklinger i samfundet: Bøger, viden og lærdom blev udbredt og dette førte til Reformationen.
Der skulle en opfindelse til for at starte en ny udvikling i samfundet.

Johann Guttenberg
(1390'erne-1468)
Som følge af bogtrykkerkunsten bredte lærdom og oplysning sig og det rent lovmæssige kunne nu også blive tilgængeligt for alle i samfundet og oplysningens og omvæltningens tid begyndte. Kongen og adelen startede den store omlægning af besiddelser (krongodsudsalget) og skolevæsnet blev startet op og lærdom blev pålagt samfundet fordi uden lærdom ingen udvikling og uden lov og ret var der ingen fred til at samfundet kunne udvikle sig.
Erland Kolding Nielsen direktør for Det Kongelige bibliotek:

Det danske nationalklenodie med de berømte ord "Med lov skal land bygges" er nemlig slet ikke Jyske Lov.
Det kan vi ikke længere kalde det. Vi kan med sikkerhed bevise at det ikke har været den landskabslov som navnet har antydet. I dag bør den hedde Danske Lov fordi den er givet til hele det danske rige i 1241.
Desuden bekræfter han at der aldrig har eksisteret en egentlig Jyske Lov. Danske lov var strengere end Sjællandske lov. Ifølge Erland Kolding Nielsen omtales loven i tekster fra dengang som "Lex Danorum" eller "Lex Dania", og det kan oversættes til Danernes Lov eller Danske Lov.

Valdemar Sejrs lov gjaldt altså hele kongeriget, men den var strengere end Sjællandske Lov og Skånske Lov og det brød østdanskerne sig ikke om.
Så da Valdemar Sejr døde og hans sønner senere kæmpede om hvem der skulle bestemme, valgte både Sjælland og Skåne at gå tilbage deres oprindelige love. Det kunne de fordi landet valgte at dele sig op.

Loven blev først kaldt Jyske Lov i 1325
Opdelingen efterlod Fyn og Jylland tilbage for her var endnu ikke formuleret nogen lov. Derfor blev den ved med at gælde der. Og derfor blev den senere kaldt for Jyske Lov i et håndskrift fra 1325. Det har siddet fast siden selv om den altså også har været i svensk landflygtighed i 300 år på Det Kungliga Biblioteket i Stockholm.

Eksemplaret kan være originalen
I marts 2011 kunne Det Kongelige Bibliotek derfor byde et stykke dansk kulturarv velkommen hjem og selv om loven ikke kan kaldes Jyske Lov, er Det Kgl. Bibliotek ekstra glade.
Det viser sig at dette eksemplar var kancelliets. Det kan vise sig at være originalen fra 1241. Det kan i hvert fald ikke afvises.
Det Kgl. Bibliotek forsker netop nu i om det er den originale lov og de regner med at fremvise deres resultater næste år.

Martin Luther (1483-1546)
Den centrale skikkelse i det brud med den romersk-katolske kirke
der resulterede i den evangelisk-lutherske kirkeretning.