OREHOVED

                                Navneoprindelse: Orehoffuit ..........Kilde: Lensregnskabet fra 1509

Navnet er udledt af det gamle ord "Wara" - udyrket areal og/eller "hoved" - kystfremspring. Sansynligvis er det det gamle navn på næsset der har givet navn til byen.

Orehoved menes anlagt omkring det 14´ århundrede, sansynligvis i en rydning i skoven. Der er intet tilbage af den oprindelige landsby der, i 1509, kun bestod af 4 fæstere. Der var så ringe held med opdyrkningen, at der i matrikelregnskabet i 1662 står skrevet: Till denne bye ere ickun tho marcker och meget ringe jord, undertiden bekommer de ickun een skæppe af een straffue korn. Det normale udbytte var 3 skæpper af een trave.

I 1766 kom byen under Hvededal og tilbage til Kronen igen i 1793. Bønderne blev selvejere i løbet af 1850´ erne, men Staten beholdt skovene "Orehoved skov," "Vedby Vesterskov" og "Lymose skov" der blev solgt til godsejer Johannes Wilhjelm i 1869. Han dannede deraf hovedgården "Orenæsgård" der til tider også blev kaldt "Skovholt." Bygningen der blev kaldt Slottet, i folkemunde, blev revet ned i 1982.



Tilbage til bysiden

Tilbage til forsiden
Falsterbanen fra Orehoved til Nykøbing Falster blev bygget af Det Sjællandske Jernbaneselskab som en del koncessionen fra den 24. januar 1868. Byggeriet startede i 1871 for at kunne overholde betingelserne om at banen skulle være åbnes inden 1873. Under bygning af banen blev banen overdraget til det Tietgen domineret selskab Lolland-Falsterske Jernbane Selskab der også have som opgave at bygge og drive banen fra Nykøbing Falster til Nakskov.
Det Sjællandske Jernbaneselskab have i forbindelse med koncession på Nordvestbanen fået mulighed for at blive løsnet fra Falsterbanen og Tietgen have hjulpet selskabet med finansieringen af det projekt for at imod kunne overtage kontrollen med banen på Falster. Banen blev åbnet den 22. august 1872.
Den 15. januar 1884 blev Falster koblet til de sjællandske jernbanenet med færgeforbindelsen Masnedø-Orehoved. Sydbanen blev forlænget over den første Masnedsundbro til et færgeleje ved Storstrømmen. Der blev også anlagt færgelejer i Orehoved og en færge blev anskaffet til ruten.
Gedserbanen have hjemmel i jernbane loven af 23. maj 1873. Der have været ansøgere fra Tyskland, som dog ikke kunne rejse det nødvendige kapital. I 1883 indgik Danmark en postkonvention med Tyskland, hvor en Gedserbane, samt skibsforbindelse fra Gedser til Warnemünde var en forudsætning. Regeringen bad Tietgen om finansiering af banen og han fik koncession på den 29. maj 1884. Lolland-Falsterske Jernbane Selskab kunne ikke finansiere banen og regering kunne ikke få evt. ny lovgivning igennem rigsdagen. Banen blev åbnet den 1. juli 1886 og driften blev forpagtet ud til Lolland-Falsterske Jernbane Selskab.
Sydbanen til Rødbyhavn er en del af Fugleflugtslinjen og var før Storebæltsforbindelsens åbning meget benyttet af godstog, men i dag er det primært EuroCity-togene til Hamburg der kører på strækningen.


Jernbanen kom til Orehoved i 1872, ved strækningen Orehoved - Nykøbing. Der blev i den forbindelse også oprettet færgeforbindelse til Masnedø og i 1884 yderligt udvidet med en jernbanefærge, der gav et virkeligt stød til opblomstringen og bygningen af havnen og en jernbanestation.

Stationsanlæg opført i forbindelse med åbningen af Storstrømsbroen i 1937. Personbetjeningen ophørte 1970 medens godsbetjeningen fortsatte til op i 1980-erne.

Stationsbygning  i røde tegl og paptag, opført 1937. Bygningen delvis indrettet til privatbeboelse.

Stationsplads, perron og godsareal omkring stationen er bevaret. Perron og stationsplads adskilt af træstakit. Godsarealet hegnet med trådhegn mellem stolper af afkortede jernbaneskinner.

Stationsvejen, der er anlagt på en markant vejdæmning, med alléer af bornholmsk røn og hegn af rødmalede jernrør mellem hvide cementstolper.

Byen blomstrede og der var gang i den økonomiske udvikling der dog stagnerede lidt i forbindelse med bygningen af Storstrømsbroen i 1937. Udviklingen gik dog ikke i stå men koncentrerede sig mere nede omkring havnen, med anlæggelse af flere virksomheder og finérfabrikken.

Storstrømsbroens åbning (1937) gav nogle års stagnation i Orehoved. 1945 startede Orehoved Træ- og Finerindustri, der udviklede sig til et verdensfirma. Efter firmaets ophør i 1984 har andre virksomheder overtaget bygningerne. Havnen fungerer som kommunal erhvervshavn.
Færgelejerne forsvandt ved en havneudvidelse o. 1960 og siden er der sket yderligere opfyldning i vestlig retning.


1904 startede Rasmus Sigvardt et cykelværksted, som udviklede sig til en motorfabrik, der bl. a. fremstillede bådmotorer. Efter 1926 specialiserede fabrikken sig i sprøjter til frugtplantager. Virksomheden blev 1970 overtaget af Hardi International og er nu, som kommunens største arbejdsplads, flyttet til Nørre Alslevs industrikvarter.
Havnefyret

Hvidkalket DSB-havnefyr på færgehavnens mole.
Fyret er opført i 1895 og forhøjet i 1932.

1879: Oprettet                
1895: Flyttet 54°57.65 N 11°51.17 Ø  ED50           
1912: Ombygget -  -  Oc [Fmk]        
1933: Ombygget -  -  Iso   5376    

Personale
01-10-1913  Tiltrådt Rasmus Sigvardt Fyrpasser



Nogle ældre postkort billeder.

Dampfærgen i Orehoved færgeleje.
Orehoved stations spor.
Orehoved station set fra vejen.