Den sidste henrettelse i Ønslev
Den sidste henrettelse, som fandt sted på Ønslev galgebakke, var i 1846. Herom kan fortælles følgende:
Et ægtepar Niels Bækmand 58 år og hans hustru Maren Jensdatter 30 år havde købt en gård i Gundslev. De havde et par børn og levede et godt familieliv. For at drive gården var det imidlertid nødvendigt at antage en karl, og det blev den 29-årige mønbo, Hans Nielsen. Karlen var dygtig og konen lagde ikke skjul på at ægtemanden var noget dårligere til at drive gården end den unge karl. Bækmand blev efterhånden jaloux på Hans Nielsen og på et tidspunkt kom det til et sammenstød da konen i en bestemt sag holdt med karlen. Fuld af jalousi truede han nu konen på livet hvilket medførte at denne faktisk indledte et forhold til karlen. Tillige fik Maren den ide at hun ville slå manden ihjel. Hun spurgte karlen om han ville være med til dette og modstræbende indvilligede han da hun lovede at gifte sig med ham bagefter. Han så dermed sin fremtid sikret som gårdmand.
De planlagde hvor og hvordan dette skulle gå for sig men det blev dog Maren som måtte gennemføre udåden da modet svigtede karlen i det afgørende øjeblik.
En dag da Bækmand lå og sov til middag tog hun en hammer slog ham i højre tinding hvorefter han lå som livløs. Sammen bar de ham ned i kælderen her skulle han foreløbig skjules. Pludseligt kom den ulykkelige mand til live, han prøvede at rejse sig op men fik øjeblikkeligt endnu et slag oven i hovedet og blev desuden bundet for næse og mund med et tørklæde. Endeligt var han da så død. Det lykkedes at holde børnene og den unge pige borte fra kælderen og næste morgen slæbte de to sammensvorne liget ud i laden hvor de så ville begrave ham. I laden var der grisestier, og efter at have begravet manden i en af stierne blev der lukket en gris ind således at det så ud som om det var grisen der havde rodet i jorden. Dog holdt de godt øje med at der ikke blev rodet for grundigt. Fjorten dage efter blev der sat korn i den pågældende sti og alle spor skulle nu være slettet.
Alle var med det samme begyndt at lede efter Bækmand og der blev spurgt rundt omkring om nogle havde set ham og fire dage efter at han var forsvundet blev det anmeldt til politiet.
Politiet fik den forklaring at han var gået ud i skoven for at fælde træer og siden havde ingen set noget til ham. I forvejen havde karlen lagt en økse ud i skoven og den blev også hurtigt fundet af politiet.
Snakken gik imidlertid blandt naboerne og karlen måtte døje noget med en del drillerier hvilket gik ham meget på. Han henvendte sig flere gange til politiet for at få dem til at standse den sladder der fandtes og politiets første mistanke om at der lå noget bag voksede efterhånden. Da karlen atter engang beklagede sig hos politiet blev han arresteret for mordet og nogle dage senere tilstod han sin meddelagtighed i dette. Han forklarede hvordan det hele var gået til og da Maren senere blev anholdt og fik at vide at alt var kommet frem tilstod hun også. De blev begge dømt til døden af domstolene men senere blev dommen ændret for Hans Nielsens vedkommende. Han skulle kagstryges,- d. v. s. piskes og derefter fik han livsvarigt tugthusarbejde.
På den fastsatte dag for henrettelsen havde der samlet sig en stor menneskemængde på Ønslev Galgebakke. Den barske henrettelse skulle så foregå og der blev fulgt nogle helt bestemte retningslinjer. Hans Nielsen blev bundet til kagstrygningspælen og der blev pisket på hans bare ryg. Maren blev tvunget til at se på hvilket hun gjorde bleg, men rank og fattet. Hun var iført sort silkekjole og da karlen var blevet pisket til huden på hans ryg hang i blodige laser gik hun roligt hen til retterstedet, knælede ned i sandet og lagde hovedet på blokken. Da skarpretteren ville binde hende på hænder og fødder skubbede hun ham let tilbage og sagde: "Det behøves ikke jeg skal nok ligge roligt"...
Skarpretteren som var iført sort kjole og hvide handsker og desuden en guldtresset kasket hævede øksen. Et hvidt tørklæde, som Maren havde haft i sin hånd blafrede bort og et gys gik gennem menneskemængden. Få sekunder efter blev hendes hoved holdt op i luften af skarpretteren;.. nogle besvimede ved synet og andre kastede op, derefter gik mange til Galgekroen for at få noget at styrke sig på efter den barske oplevelse.
