Ifølge Falsterlisten i Kong Valdemars jordebog, havde Kronen 3 af byens 8 markjorde og denne fordeling synes at holde fren mod 1500´ tallet hvor hele den sydlige gårdrække tilhørte Kronen og den nordlige tilhørte, i perioden 1400 til 1536, biskoppen og Skovklostret, pånær 1 gård som blev bortlejet i 1410 og en anden som i 1417 blev solgt til Væbner Kort Reeberg. I løbet af perioden 1576 til 1634 mageskiftede Kronen sig til de øvrige gårde, med forskellige adelige.
I 1694 blev Ønslev og Eskilstrup sogne lagt sammen til eet under navnet Ønslev/Eskildstrup sogn
Ved Krongodssalget 1766 blev hele sognet købt af Agent, købmand Johan Christopher von Westen og lagt ind under Vestenborg Hovedgård.
Udskiftningen år 1800 var meget vidtgående. 8 af de 13 gårde blev straks udflyttet, men eftersom der lige så hurtigt blev bygget nye huse på gårdtomterne, betød det faktisk at der kom omkring 10 nye familier til byen og befolkningstilvæksten fortsatte støt op gennem det 18´ århundrede og ind i det 19´.
Fortidsminder:Jættestue og 2 bopladser, en fra jernalderen og en fra yngre bronzealder, begge fundet og udgravet ved anlæggelsen af sydmotorvejen.


Tilbage til forsiden
Tilbage til bysiden

På marken vest for Bodehave Skov lå Nørre Herreds gamle rettersted. Den sidste henrettelse på Falster (Maren Bekmann) foregik 1846.
De henrettede er formentlig begravet på retterstedet.



Lidt nord for retterstedet lå "Ludvigslund", fra 1776 kaldet "Galgekroen". Landevejen gik tidligere lige forbi rettersted og kro, men vejforløbet blev forlagt i 1820 og derved mistede kroen sin betydning og en stor del af sin indtjening.
Højmølle Kro fik så overdraget det kongelige privilegium fra den anden kro, Galgekroen i 1863, da vejen i stedet blev ført forbi Højmølle Kro, fulgte den kongelige bevilling med.
Dengang stod der et bindingsværkshus, men i 1903 blev det afløst af et solidt rødstenshus. I dag rummer Højmølle Kro en festsal til 120 personer, og kroen fungerer som et populært samlingssted på Falster med fine muligheder for overnatning.
"Galgekroen" nedbrændte 1890.
Ønslev gamle rettersted
                                                     Den sidste henrettelse i Ønslev
            Den sidste henrettelse, som fandt sted på Ønslev galgebakke, var i 1846. Herom kan fortælles følgende:

Et ægtepar Niels Bækmand 58 år og hans hustru Maren Jensdatter 30 år havde købt en gård i Gundslev. De havde et par børn og levede et godt familieliv. For at drive gården var det imidlertid nødvendigt at antage en karl, og det blev den 29-årige mønbo, Hans Nielsen. Karlen var dygtig og konen lagde ikke skjul på at ægtemanden var noget dårligere til at drive gården end den unge karl. Bækmand blev efterhånden jaloux på Hans Nielsen og på et tidspunkt kom det til et sammenstød da konen i en bestemt sag holdt med karlen. Fuld af jalousi truede han nu konen på livet hvilket medførte at denne faktisk indledte et forhold til karlen. Tillige fik Maren den ide at hun ville slå manden ihjel. Hun spurgte karlen om han ville være med til dette og modstræbende indvilligede han da hun lovede at gifte sig med ham bagefter. Han så dermed sin fremtid sikret som gårdmand.

De planlagde hvor og hvordan dette skulle gå for sig men det blev dog Maren som måtte gennemføre udåden da modet svigtede karlen i det afgørende øjeblik.

En dag da Bækmand lå og sov til middag tog hun en hammer slog ham i højre tinding hvorefter han lå som livløs. Sammen bar de ham ned i kælderen her skulle han foreløbig skjules. Pludseligt kom den ulykkelige mand til live, han prøvede at rejse sig op men fik øjeblikkeligt endnu et slag oven i hovedet og blev desuden bundet for næse og mund med et tørklæde. Endeligt var han da så død. Det lykkedes at holde børnene og den unge pige borte fra kælderen og næste morgen slæbte de to sammensvorne liget ud i laden hvor de så ville begrave ham. I laden var der grisestier, og efter at have begravet manden i en af stierne blev der lukket en gris ind således at det så ud som om det var grisen der havde rodet i jorden. Dog holdt de godt øje med at der ikke blev rodet for grundigt. Fjorten dage efter blev der sat korn i den pågældende sti og alle spor skulle nu være slettet.
Alle var med det samme begyndt at lede efter Bækmand og der blev spurgt rundt omkring om nogle havde set ham og fire dage efter at han var forsvundet blev det anmeldt til politiet.
Politiet fik den forklaring at han var gået ud i skoven for at fælde træer og siden havde ingen set noget til ham. I forvejen havde karlen lagt en økse ud i skoven og den blev også hurtigt fundet af politiet.

Snakken gik imidlertid blandt naboerne og karlen måtte døje noget med en del drillerier hvilket gik ham meget på. Han henvendte sig flere gange til politiet for at få dem til at standse den sladder der fandtes og politiets første mistanke om at der lå noget bag voksede efterhånden. Da karlen atter engang beklagede sig hos politiet blev han arresteret for mordet og nogle dage senere tilstod han sin meddelagtighed i dette. Han forklarede hvordan det hele var gået til og da Maren senere blev anholdt og fik at vide at alt var kommet frem tilstod hun også. De blev begge dømt til døden af domstolene men senere blev dommen ændret for Hans Nielsens vedkommende. Han skulle kagstryges,- d. v. s. piskes og derefter fik han livsvarigt tugthusarbejde.

På den fastsatte dag for henrettelsen havde der samlet sig en stor menneskemængde på Ønslev Galgebakke. Den barske henrettelse skulle så foregå og der blev fulgt nogle helt bestemte retningslinjer. Hans Nielsen blev bundet til kagstrygningspælen og der blev pisket på hans bare ryg. Maren blev tvunget til at se på hvilket hun gjorde bleg, men rank og fattet. Hun var iført sort silkekjole og da karlen var blevet pisket til huden på hans ryg hang i blodige laser gik hun roligt hen til retterstedet, knælede ned i sandet og lagde hovedet på blokken. Da skarpretteren ville binde hende på hænder og fødder skubbede hun ham let tilbage og sagde: "Det behøves ikke jeg skal nok ligge roligt"...
Skarpretteren som var iført sort kjole og hvide handsker og desuden en guldtresset kasket hævede øksen. Et hvidt tørklæde, som Maren havde haft i sin hånd blafrede bort og et gys gik gennem menneskemængden. Få sekunder efter blev hendes hoved holdt op i luften af skarpretteren;.. nogle besvimede ved synet og andre kastede op, derefter gik mange til Galgekroen for at få noget at styrke sig på efter den barske oplevelse.



Der blev 1994 opsat en sten, som viste, hvor retterstedet havde været. Der havde i årtier været meget tvivl om hvor det helt nøjagtigt var, men et lykketræf på rigsarkivet ledte en forsker på sporet og han fandt frem til de rigtige dokumenter og det blev besluttet at rejse en sten på stedet. Det skete så i 1994.
Det helt korrekte rettersted er dog et par meter ude i marken, men man har valgt at sætte stenen lige i skellet mellem skoven og marken for ikke at genere markarbejdet.
                                ØNSLEV

                                   Navneoprindelse: othænslef.........Kilde: Valdemars jordebog 1231
                             Navnet er opstået ved det gammeldanske mandsnavn "øthan" og "lef" = arvegods

Det må bemærkes at kirken ligger for sig selv ca. 500 m fra landsbyen hvilket indikerer at byen er blevet flyttet dette stykke af en eller anden grund. Det kan have forbindelse til pesten der måske har tvunget befolkningen til at brænde landsbyen af for at stoppe pestudbrudet og man har genopbygget byen et godt stykke fra den oprindelige plads. Der er fundet spor efter dette ved udgravninger ved kirken og kirkegårdsudvidelsen.

Af den oprindelige bystruktur anes kun lidt pga. den omfattende udflytning og der meget markante nybyggeri af huse i 1800´ tallet. I dag ligger kun præstegården på den oprindelige plads idet de øvrige gårdtomter er forrykket noget ifølge de gamle matrikelkort.

Ca. 1960 blev den gamle forfaldne præstegård nedrevet og en ny blev bygget. Præstegårdens forpagterbolig blev fredet i klasse B,- men denne blev ophævet i 2012.


Se mere om kirken her