NØRRE ALSLEV

                            Navneoprindelse: Alslef nørræ ..........Kilde: Falsterlisten

                        Navnet menes udledt af mandsnavnet "Alf" og "lev" - arvegods.

Kongen ejede kun ganske lidt jord i Nørre Alslev ifølge jordebogen, men må have erhvervet betydeligt i løbet af middelalderen, for i 1662 vides det at Kronen besidder næsten alle gårdene og kun de 3 af dem var erhvervet i 15 - 1600 tallet.

I 1682 optræder byen som en reguleret by, beliggende i dalstrøget, retningen øst - vest.
Vejen viser en pæn gadeplads med kirken liggende lidt syd for denne og præstegården i tilknytning til gadepladsen.

Byen blev købt (1766) af Agent, købmand Johan Christopher von Westen og lagt til Grimmelstrup hovedgård, der senere bliver omdøbt til Hvededal Gods. I 1793 købte Kronen Godset Hvededal tilbage og i løbet af den sidste del af det 18` århundrede blev bønderne selvejere.

Udskiftningen i 1795 og den senere udflytning var meget omfattende og i dag er der kun få genkendelige rester tilbage af den oprindelige landsbystruktur.
Der er kun 2 gårde tilbage på deres oprindelige pladser og opblomstringen der ramte byen, da jernbanen mellem Gåbense og Nykøbing var en realitet i 1872 og der blev bygget jernbanestation i byen, skabte betydelig vækst i husbyggeri og etablering af andre industrier og håndværk. I 1903 var der således 39 husstande der ernærede sig udenfor landbruget.


Tilbage til forsiden
Tilbage til bysiden

Rundt om Nørre Alslevs
I byen ligger Nørre Alslev Kirke og en velbevaret rytterskole opført i 1722 med senere tilbygninger og en rytterskoletavle (genopsat 1976).
I 1872 gjorde anlæggelsen af jernbanen byen til stationsby. Byen var indtil 2007 hovedsæde for Nørre Alslev Kommune.

Se flere billeder af kirken her
Kornmagasin: Lollandske Mejeriers Andels Fællesindkøb (LMAF) etablerede sig i Nørre Alslev i 1905 og opførte 1922 en stor, toetages magasinbygning med mur af røde sten i sydgavl og østfacade og med rødmalet træværk på de to andre sider. Taget er af røde tegl.
I dag rummer bygningen lejligheder efter en omfattende renovering der har bevaret bygningens udseende.
Præstebolig med udhusbygning (1920) i røde sten og røde tegl. Tilbygning med konfirmandstue (1963) i gule sten og fladt tag.

Rytterskole: 
Opført som rytterskole 1722. Senere tilbygninger i nord (1835) og syd (1856). Efter skolens nedlæggelse (1902) er der indrettet tre lejligheder i bygningen, der nu fremtræder rødkalket og med sorte betontagsten.

Rytterskoletavlen genopsat 1976.
Kommuneskole:
Skolens tilbygninger fra 1929 - 40, i røde sten og røde tegl, er dog bevaret og blev i 1981 indrettet til bibliotek og kulturhus. I vestfacade to indgangspartier med sandstensindfatninger. Den ene forsynet med indskriften: "BYG BORG AF HVERDAGS STENE".

Vejforløb.
Knud Olsensgade synes med sit snoede forløb at være et oprindeligt og ureguleret vejforløb i fint samspil med en række velbevarede gamle huse. Måske et af de få vejforløb der er bevaret efter vejen fra Storstrømsbroen skar sig gennem det oprindelige Gl. Nr. Alslev og dannede hovedvejen mod Nykøbing Falster og Guldborg og Guldborgsund.


Skolen, der i 1902 erstattede rytterskolen blev nedrevet ved vejgennemføringen i 1962.
Jernbane stationen i Nr. Alslev.
Jernbanen kom til at betyde en vældig opblomstring og betydning for byen. Udviklingen af både husbyggeri og industri gjorde at byen voksede og blev et centrum for befolkningsudviklingen.