Tilbage til forsidenVirket

Fodboldhooliganisme i Europa

I løbet af de sidste 50 år har fodboldhooliganismen ændret karakter i Europa. En række grundlæggende mønstre er dog stadig de samme.

Disse mønstre varierer fra land til land, men er ofte præget af de nationale sociale skillelinjer. F.eks. er England præget af klasse- og regional ulighed, Spanien af religiøs sekterisme og Tyskland af bypartikularisme.

Oprindelse

Hooliganisme begyndte i Europa i slutningen af 1800-tallet, hvor fanbander intimiderede kvarterer og angreb dommere. I nogle tilfælde angreb de også spillere og andre tilhængere.

I Det Forenede Kongerige opstod der i 1980'erne en ny type hooliganer, som blev kaldt "casuals". Disse mennesker går i almindeligt tøj og er meget stilbevidste.

Mange af dem kommer fra arbejderklassen. De har en følelse af klasseidentitet og er loyale over for deres klubber.

Disse mennesker har også en stærk fællesskabsfølelse og tribalisme. De kan være meget aggressive over for politibetjente, især når de er vrede.

Fodboldhooliganisme er et verdensomspændende fænomen, men det varierer meget i sin oprindelse og sine manifestationer. Nogle mennesker mener, at det hører fortiden til, mens andre mener, at det stadig lever i bedste velgående. Men uanset hvad man mener, er det vigtigt at vide, at hooliganisme er et reelt og alvorligt problem. Det er værd at uddanne sig om årsagerne til og symptomerne på denne ustyrlige adfærd.

Symptomer

Fodboldhooliganisme er en form for ustyrlig adfærd, der ofte fører til fysisk vold. Det er et almindeligt problem i europæiske lande, især i Storbritannien.

Den britiske regering tog problemet alvorligt i 1960'erne og 1970'erne og indførte love for at slå ned på fans, der forårsagede forstyrrelser ved kampe. Disse foranstaltninger omfattede adskillelse af publikum og hegn ved stadions for at forhindre sammenstød.

Problemerne med hooliganisme fortsatte dog med at eksistere. Heysel-katastrofen i 1985 gav anledning til en række strengere foranstaltninger fra fodboldmyndighedernes og politikernes side for at slå ned på denne kriminalitet.

Undersøgelser af fodboldhooliganisme i Europa viser, at den er påvirket af sociale og regionale klasseforskelle, religiøs sekterisme, delvis sprogbaserede subnationalismer af catalanere, kastilianere og gallegos, bypartikulisme og splittelse mellem nord og syd. Den omfatter også forholdet mellem generationerne (Heitmeyer og Peter, ; Elias, ) og mellem øst og vest.

Forebyggelse

I Europa har problemet med fodboldhooliganisme været et af de mest kontroversielle emner i nyere tid. Det har ført til opsætning af hegn ved stadions, adskillelse af publikum og politiets indgriben.

Forebyggelse af fodboldhooliganisme i Europa er en kompleks reguleringsproces på flere niveauer, som omfatter både kort- og langsigtede foranstaltninger. Den Europæiske Union har vedtaget en række retningslinjer for forebyggelse og behandling af fodboldhooliganisme.

Disse omfatter udveksling af efterretningsoplysninger, beslaglæggelse af racistisk materiale og uddannelse af klubbernes stewarder i teknikker til sikkerhed og kontrol af publikum. Desuden opfordres politistyrkerne til at arbejde tæt sammen med de nationale politimyndigheder i andre medlemsstater med henblik på at bekæmpe fodboldhooliganisme (Rådet for Den Europæiske Union, 1997a; 1999; 2001).

Behandling

Fodboldhooliganisme er en farlig og potentielt dødbringende form for uroligheder i menneskemængder. Det er også et almindeligt og alvorligt socialt problem, som berører et betydeligt antal mennesker i Europa.

Det er et emne, der gentagne gange er blevet diskuteret indgående i akademiske rapporter og i medierne. Desuden er det et spørgsmål, som afspejles i uformelle politikker, der er rettet mod fodboldhooliganisme (se Williams, 1991: 173).

I mange tilfælde er den vold, som fodboldhooligans begår, et produkt af deres proklamerede loyalitet over for deres klubber. Det er også et resultat af deres opfattelse af andre klubber som fjendtlige og truende.

Som følge heraf er behandlingen af fodboldpublikumsforstyrrelser en kompleks og tværfaglig affære. Den påvirkes af national lovgivning og politiarbejde samt af overnationale institutioner og lovgivningstekster.