Rytterskolerne fik deres navn, fordi landet var inddelt i tolv rytterdistrikter.
Hvert rytterdistrikt skulle nu stå for at oprette 20 skoler.
De 240 rytterskoler blev alle opført i løbet af tre år. De var ens med murstensmure og et højt, tagstensdækket tag. I forhold til de lerklinede og stråtækte hytter, som var normalt for de fleste landsbyer, var skolebygningen usædvanlig flot. Flere steder blev teglstenene efterhånden skiftet ud med stråtag. Teglstenene blev nemlig knust, når drengene kastede sten på taget.
Plan over Rytterskole.
Foto:Dansk Skolemuseum Grundplanet var det samme i alle skolebygningerne. Bygningen var 13,2 meter lang og 7,5 meter bred. Fra gulv til loft var der 2,8 meter. Af rum var der en forstue og selve skolestuen. Desuden var der i skolebygningen et sovekammer, spisekammer og et køkken til læreren, der boede på skolen. I køkkenet var et ildsted, der skulle varme både lærerens bolig og skolestuen op.
Ved siden af skolen var der en stald, hvor lærerens køer og får stod.
I skolestuen havde man to lange træborde med bænke. Både borde og bænke var sat fast i gulvet, så de ikke kunne flyttes. Pigerne sad ved det ene bord, og drengene ved det andet. Ved hvert bord kunne der sidde omkring 20 elever. Læreren havde sin plads midt mellem de to borde.
Hvad lærerne angår, så var der på dette tidspunkt ikke nogen læreruddannelse. Man ansatte derfor lidt af hvert til at undervise børnene. Det eneste krav var, at man skulle kunne læse og skrive og helst regne efter de fire regningsarter. Lønnen var til gengæld meget lille.
Indgangsdøren havde en rund portal. Over denne portal var en tavle med en indskrift. På den erklærede kongen, Frederik d. 4., at han havde ladet rytterskolerne opføre til Guds ære. Om end indskriften nok mest var til kongens egen ære.
I rytterskolen skulle børnene lære noget, så de kunne tjene konge og fædreland. Det, de lærte, var kristendomskundskab og læsning. Hvis forældrene betalte, kunne de også lære at skrive og regne.
